lørdag den 12. maj 2018

Splat blomster

Jeg er helt vild med lag på lag stempler og dies, derfor er her en teknik til hvordan man selv kan farve papir til dies. 
Først tog jeg noget akvarel papir, satte det fast med malertape og gjorde det vådt. Mens det var vådt dryssede jeg akvarelpigment ud over, det jeg bruger er mærket Lindy´s. Teknikken kan også bruges med andre former for akvarel, jeg har bare valgt pulveret fordi jeg vil have et så tilfældigt mønster som muligt. 

Det første lag gav jeg så meget vand at jeg kunne vippe papiret og på den måde sprede farven til hele papiret. Derefter har jeg ladet det tørre og givet det vand og farve igen. Det kan også give en god effekt at duppe med køkkenrulle på nogle af de våde områder. Da jeg farvede papiret gik jeg efter at få nogle dele af papiret meget lyse og andre dele meget mørke. 



Jeg endte med at have turkis, rød og lilla til selve blomsterne, og en grøn til blade. Jeg kan anbefale at lave et ekstra ark grønt, for det kommer man hurtigt til at bruge meget af. 
Og så er det bare at gå i gang med big shot og lim. 


 En af fordelene ved at lave papiret selv er at jeg er sikker på at farverne passer sammen, og så får de en rigtig fed effekt.



Til sidst er det bare at gå i gang med at lave kort, og hvad man ellers kan finde på at bruge dem til. Blomsterne er så flotte alene at man ikke behøver ret meget andet en en tekst og så er man godt kørende.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Splat blomster

Jeg er helt vild med lag på lag stempler og dies, derfor er her en teknik til hvordan man selv kan farve papir til dies.  Først tog jeg n...